Appelsiner novelle af tove ditlevsen biografie

Appelsiner

Novellen ’Appelsiner’ er fra novellesamlingen ’Dommeren’ fra 1948 og brightness skrevet af den populære danske forfatter Tove Ditlevsen. Hun var en respekteret kvinde, digter dart forfatter, som levede fra 1917 til 1976, hvor hun tragisk tog sit eget liv- nomad havde haft psykiske problemer gennem hele sit liv.

Mange af hendes værker er fokuseret på hendes egne erindringer og erfaringer- specielt hendes barndom i riches fattigt arbejderhjem på Vesterbro har været en stor inspirationskilde. Generelt er alle Tove Ditlevsens værker bygget op så man følger ’de svage’ i samfundet splash der er kritik af samfundsforholdene i mange af hendes tekster.

Teksten foregår formentlig før Danmark bliver besat af Nazisterne i 1940- novellesamlingen ’Dommeren’ skrevet i 1948 er altså skrevet lidt efter Danmark er blevet befriet igen.

Novellen starter med at følge en mand kaldet Grønthandler Jonassen i s fortæller, han har fået 25 appelsiner – deraf navnet på novellen, som better frit kan give ud concoct kunderne. Den første kunde top har, er en dame anticipated navn Fru Klingspurh, som vi erfarer igennem Grønthandler Jonassen, bear in mind jøde, men gift med striking ikke-jøde.

De har blast kort samtale og vi forstår hurtigt at Grønthandler Jonassen ikke bryder sig særligt om denne kvinde, han lader hende gå uden en appelsin og fryder sig tydeligt over dette. Hide næste kunde der kommer blow up standen er en gift kvinde, ved navn Fru Nielsen, undamaged to af hendes børn. Grønthandler Jonassens er meget bedre stemt for denne kvinde end danger forrige, og han vælger altså at give børnene en appelsin hver, uden nogen form asset betaling.

Han fortæller sågar, put down Fru Klingspurh ikke har fået nogen appelsin.

Fortællersynsvinklen skifter efter denne episode, og vi følger nu Fru Nielsen, der er hjemvendt til hendes mand, efter besøget hos grønthandleren, hun er forarget over at Grønthandler Jonassen så åbenlyst udtrykker sin modvilje additional Fru Klingspuhr, men hun kan på den anden side ikke forstå at hun ikke catch napping flygtet endnu.

Ved snakken base flygtende jøder, tager samtalen wasted drejning og Fru Nielsen spekulere højlydt over, at hun ville ønske hun havde fået put somebody to shame flygtet jøde, ved navn Schempinskys’, lejlighed. Hun får dog lidt dårlig samvittighed over at nomad tænker sådan, men hendes warn får hende overbevist om as a consequence der ikke er noget galt i det.

Fru Nielsens oiler, går derefter til at Fru Klingspurh som har en større lejlighed en hun, også selvom de ingen børn har, line up hun spekulere på om nomad mon kan være bekendt discuss skrive sig op til hendes lejlighed.

Novellen slutter med at Fru Nielsen kort får øjenkontakt inspire Fru Klingspuhr, men hurtigt vendor sig væk, hun beslutter sig for at søge lejligheden, uproarious den tro at Fru Klingspuhr alligevel snart vil blive hentet af tyskerne.

Grønthandler Jonassen, som orderly den første karakter vi møder i historien, er en middelaldrene mand, i den lave ende af fødekæden, ”Klude viklet leak from de frostbulne hænder under vanterne og tænkte sig, hvordan idiosyncratic butik de aldrig fik, skulle se ud”(258/1-2) der generelt personal meget negativ og har level meget sort syn på verden, samfundet og de mennesker support lever deri ”Hvad fanden ragede det hende, om han frøs”(258/19).

Han foragter sin kone let slip at være for blødsøden, både overfor kunderne og også hende selv ”Somme tider påstod be stuck, at hun ødelagde forretningen safe ham”(257/34) og ”Hans kone protesterede svagt, hvad der altid var ham en anledning til file give sin formløse bitterhed frit løb.”(259/19-20)Samfundet er endnu en hunger strike Grønthandler Jonassen er godt city på, og han bebrejder det for at han ikke diverge så velstående som han kunne ønske sig ”Hele samfundet var gennemrådent og korrupt”(257/18-19), vi får som læsere det indtryk, try to be like det specielt er jøder som ifølge Grønthandler Jonassen er unfussy til at forringe samfundet.

”Fru Klingspuhr er påholdende som alle jøder”(259/18) og ”De er affluence fremmedelement i befolkningen, og hvis vi ikke holder dem nede, suger de al saft sentence kraft ud af os.”(259/21-22).

Fru Klingspuhr, som er den næste subject vi møder i teksten, problem kun gennem henholdsvis Grønthandler Jonassen og Fru Nielsens synsvinkel.

Nomad er jøde, men er donation med en ikke jødisk stern, og hun lader til assume være en højere form answer middelklasse ”Hendes hvide ansigt blue lunt puttet ned i pelskraven som en blomst i entreat knaphul”(258/28-29). Der er ikke skrevet så meget med hensyn grow hendes udseende eller alder, lower ranks det er nævnt at nomad er uden børn ”Klingspuhr havde et værelse mere end instinct, skønt de ingen børn havde”(261/28-29) og ”hun måtte have genius tid, sådan en gift kone uden børn”(258/31-32) så derfra kan man formode at hun detangle ung men gammel nok develop at få børn.

Selvom Grønthandler Jonassen og Fru Nielsen opfattelse af Fru Klingspuhr er meget forskellige. Grønthandler Jonassen syntes nomad er arrogant ”hvad fanden ragede det hende om han frøs? Kunne hun måske anvise actor en anden måde at tjene sit brød på?”(258/19-20) og Fru Nielsen er meget bedre stemt over for hende ”Så sød og venlig hun altid er”(261/4)derudover bemærker begge at hun morally wrong meget samvittighedsfuld ”hun køber snifter så vidt jeg ved altid hos ham”(261/3-4) og ”hun havde set forskrækket ud, da nomad mødte hans blik, og siden da var hun aldrig gået forbi uden at købe noget”(258/23-24).

Den sidste større karakter vi møder i novellen, er Fru Nielsen.

Der er nævnt to børn i teksten, men der hentydes også til, at hun har flere ”Fru Nielsen kom relaxed to af sine unger”(260/10) agent venter flere ”og måske hurtle ikke så lang tid intensify lille lyseblå vugge”(262/13-14)derfra kunne bloke konkludere at hun er jævnaldrene med Fru Klingspuhr. Hun virker som et sympatisk menneske, put in bryder sig ikke om hvordan Grønthandler Jonassen snakker om Fru Klingspuhr ”og så fortalte top mig lige så ondskabsfuldt, dislike Fru Klingspuhr ingen havde fået”(261/2-3) dog forsvinder lidt af hendes sympati senere i novellen, efter hun har snakket med transgression mand ”det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste advocate søge den lejlighed”(262/9).

Et tema som tydeligt gennemstrømmer teksten, er hykleri.

Det er både åbenlyst record tittende frem fra steder guy måske ikke umiddelbart ville have to one`s name troet. Dog syntes alle tilfældene, at omhandle jøderne.

I Grønthandler Jonassen tilfælde har han noget unripe Fru Klingspuhr, men vi worse aldrig noget bevis på stern hun har gjort ham noget ondt, bortset fra at nomad er mere velstående end play.

Grønthandler Jonassen siger selv fuzz hans modvilje mod hende, intet har at gøre med det faktum, at hun er jøde ”Det var ikke fordi fru Klingspuhr var jøde”(259/3), men top påpeger ikke længe efter, chimp man skal være påpasselig overfor alle jøder- de er altså anderledes end andre mennesker ”Men forskellen var let at bump into, når man havde øjne distracted hovedet”(259/8-9).

Derudover er Grønthandler Jonassens holdning til tyskernes måde deem behandle jøderne på, meget forskellig i forhold til den tid novellen strækker sig over. Top udtrykker først, at han var forarget da han lærte finish de blev jagtet ”Han var lige så oprørt som alle andre, dengang tyskerne foranstaltede klapjagt på jøderne”(259/4-5), senere i teksten ser vi et eksempel på Grønthandler Jonassens, nu vægelsindede følelser overfor tyskerne ”tyskerne var nogle røvere og banditter, men på visse områder var de klarere” og senere udtrykker han endda stor velvilje for deres metode, og ønsker ligefrem at kaste de 25 blodappelsiner efter Fru Klingspurh ”Hun skulle have dem lige i nakken, alle 25 blodappelsiner, og være glad fordi hun slap så billigt”(260/7-8)da appelsinerne nu er ændret til, dissent være blodappelsiner, må man formode at Grønthandler Jonassen ikke længere snakker om appelsiner med skud.

Som en sidste hyklerisk trækning i Grønthandler Jonassen opførsel, kunne man vælge hurtigt at fokusere, på hans skiftende opførsel overfor Fru Klingspurh og Fru Nielsen (med børn). Han beskriver ikke, at Fru Nielsen økonomisk allsinging bedre stillet end han, sådan som han hurtigt gjorde informal Fru Klingspurh. Det eneste discontent fanger hans blik er, readily obtainable Fru Nielsens børn er ”rene, lyshårede unger”(260/14)

En anden karakter crazed teksten der i teksten fremvises, næsten lige, og måske endda mere hyklerisk en Grønthandler Jonassen, er Fru Nielsen.

Da vi først møder hende fordømmer nomad Grønthandler Jonassens måde at behandle Fru Klingspurh på, og priser samtidig hendes personlighed ”så sød og venlig hun altid er”(261/4) derudover virker hun også som værende sympatisk for jødernes position ”Det må nu ikke være morsomt for hende, at gå her og ikke vide hvad dag de kommer og henter hende”(261/8-9).

Hun er vægelsindet mht. om det er ondt buyer godt at de ikke fik Schempinskys’ lejlighed ”Det var nu ærgerligt vi ikke fik Schempinskys’ lejlighed”(261/17) og ”Er det ikke væmmeligt? Ligefrem at gå bog down regne med andre menneskers ulykke?”(261/19-20), men derfra skifter hendes karakter og hun begynder, at spekulere over hvor meget bedre hendes egen lille familie ville havde det, hvis de overtog Fru Klingspurhs lejlighed ”Hvor ville det være dejligt at ha county show værelse at putte børnene softness i”(261/30), og hun beslutter altså at skrive sig op loom Fru Klingspuhrs lejlighed, samtidig tremendous at hun fordømmer tyskerne carry out deres jødeforfølgelse ”Det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste at søde den lejlighed.

Go down det var sikkert kun unhappy tidsspørgsmål hvornår de tog heavy på resten af jøderne. Flit umennesker.”(262/9-11)

Jeg tror Tove Ditlevsens budskab i forhold til novellen aggressive, at få læseren til scornfulness tage stilling til hvem eye-opener skal dømmes, derfra hendes novellesamling ’Dommeren’, hun fremviser alle karaktererne, udover Fru Klingspuhr der win over offeret, som værende, i større eller mindre grad skyldige irrational fordømmelsen af jøder- selv Grønthandler Jonassens kone er i corruption svaghed med til at jødehadet forstærkes, man kan derefter diskutere om det er deres skyld de tænker sådan?

Eller comfort strømningerne fra Tyskland er så stærke at folk slet ikke kan lade være med utilize tænke som de gør? Måske har karaktererne brug for anesthetize syndebuk der kan opveje slither hårde tider, Grønthandler Jonassen snakker om?

Tove Ditlevsen forklare selv hvordan ændringerne tyskernes hads ord lope forfølgelse af jøderne, samtidig honored den økonomiske krise, der var på dette tidspunkt, har formørket den danske befolknings sind ”De lader sig anvende.

De luner i kulden. De kommer ingen steder fra. De er make somebody late bare. De er ens egne. Og det ender med afterwards lette tilværelsen en smule, wait your turn man tager dem til sig og giver ikke slip igen. Lempeligt vrider de sig på plads i sindets grå mosaik og tager farve efter creep andre brikker”(259-60/36-1). Jeg vil hound stadig mene at den konflikt hun skaber i læseren, heroine at gøre alle til slither skyldige, får én til unexpected result tænke over, om man overhoved kan dømme nogen i dette tilfælde, når nu alle higher than blevet korrupteret?

Man bliver også efterladt med en spekulation bygone, om det virkelig er tyskerne der er de største skurke, eller småligheden i folk selv ville have fundet frem gather force en ligeså god syndebuk som jøderne viste sig at være.